Mogens Møller (f. 1934)

Mogens Møller (b.1934) is considered to be one of the most influential and important artists living and working in Copehagen today. All works by Mogens Møller present an interest in science and  cultural history in both practical and theoretical approaches to art, which evolves around space and perception.

During the sixties, Møller and a few colleagues on the Danish art scene welcomed Minimal Art; both the art theoretical questioning of modernism’s idealism and the use of materials, abstract arrangement and approach to space. From geometry’s models of reality, Mogens Møller moved towards sculpture, which related more directly to a social context e.g. mass medias simplification of a complex world.*

His works from the eighties and nineties tend to work at other levels than what takes place in a given situation. They still relate to societal issues but from a distance. In this period the comprehensive commission “Hermes and the Sfinx” was installed in a pedestrian street in the city of Odense and “Zodiac” was installed at Axel Torv in Copenhagen.

There are two extremes in the production of Mogens Møller. The light, precise and completely minimal objects, which renders mathematically abstract, spatial investigations concrete in the physical space of the viewer. Objects that function as art theoretical statements and which activates the viewer and the surroundings. The other extreme is the heavy symbolic sculptures, which refers to mythology, the great history of civilisations and which uses basic elements such as water and the shape of an egg.

These poles have in common that they involve but at the same time point further than what is personally experienced – the personal never becomes either relevant, political or art in the production of Mogens Møller.


Text by: Else Marie Bukdahl (E.M.B.)
*Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.
 


Mogens Møller (f. 1934) bor og arbejder i København

Mogens Møller billedkunst har i de sidste 3 10-år gennemgået flere markante ændringer. De er bestemt af hans originale forsøg på at visualisere især de aspekter af de mange nybrud i videnskaben, samfunds- og kulturlivet, som verbalsproget ikke kan indfange. M.s møde med de amerikanske nybrud fra 1960erne, især Minimal Art, der netop frisætter en ny omverdensforståelse, skærpede hans opgør med den modernisme, der vendte nydannelserne ryggen. Hans selvstændige bearbejdninger af de generelle synsmåder i Minimal Art træder skarpt frem i Fire kvadratiske rammer, der skaber nye rum og relationer mellem beskuer, værk og omgivelser, samtidig med at de peger på uendelighedsperspektivet. M.s værker fra 70erne rummer især billedkunstneriske tolkninger af teknologiens irrationelle træk og absurde overproduktion og af massekommunikationens udtynding af menings- og værdidannelser. Dette tema træder frem med stor visuel styrke i Pioneer, hvor den opdagelsesrejsende sidder i en fastlåst position. Hans rejse foregår alene i tvs spejlkabinet. Selve forestillingen om en mand synes at forsvinde, når man kigger på det lange ben og lader blikket følge kroppens konturer. Set herfra fremtræder figuren som en vinkel, symbolet på det teknologiske samfund. I 1980erne og 90erne har M. arbejdet med store, monumentale udsmykninger, der fortolker brydningerne mellem nybrud i videnskab og rumopfattelse og kulturhistoriens intensitetspunkter. De forseglede Tidskrukker symboliserer tidsforskydningernes sted og de skjulte lag og rum i historien. De nye meningsdannelser, som værket giver anledning til, skabes i et rum, der ligger mellem betragter, værk og samfund. Andre sider af M.s omverdensbillede træder frem i hans store malerier fra 1986-1987, hvor sammenstød mellem forskellige steder, rum og figurationer, accentueret gennem skift i farvevalg og materialer, snart skaber nye ordener, snart afslører, hvorledes omverdenen er i hele dens mangfoldighed, kompleksitet og uforudsigelighed. I Stormklokken er figuren med de mange referencer til antikkens skulptur spændt op mellem tegnet for livets oprindelse, ægget, og kisten, symbolet på døden. De mange brudflader splintrer sammenhængen mellem figur, myte og tegn og peger på genteknologiens opløsning af forestillingerne om oprindelighed og identitet. I Zodiac har M. brudt vor tids sammenpressede rum, hvor alt henviser til hinanden, gennem 9 bronzeskulpturer, der visualiserer solsystemets 9 planeter. De skaber et nyt sted og en ny skala i byrummet og stimulerer beskueren til at opleve på en måde, der er tættere på verden og stoffet end de mange nye billedmedier. Dette tema gennemspilles med nye variationer og i en fortættet form i M.s monumentale skulptur Phantomet, der står foran Aaltos stilrene Kunstmuseum i Aalborg. Den er præget af overraskende spring mellem forskellige formkategorier og skalaer. I kraft af sin magtfulde tilstedeværelse afdækker den vor verdens uendelige spaltethed og overvåger forbindelseslinierne mellem museets kunstskatte og den uforudsigelige vej, som i dag er kunstens vilkår. I årene 1987-90 udviklede M. i tre Soulprojekter i samarbejde med Dorte Dahlin forestillingen om det forsinkede rum, der opstår i den forøgede afstand mellem akse og kontur.

Author: Else Marie Bukdahl (E.M.B.)

*Abbreviations Notice: The information comes from the 4th version of Weilbachs Kunstnerleksikon. The editing of the encyclopedia ended in 1994. The information is not continuously updated.